Sådan fungerer det
Her kan du læse om, hvordan Lørdagsmenu.dk fungerer. Fra du bestiller, til der står lækker mad klar på bordet til dig og dine gæster.
Bestil
Husk at du kan bestille din Lørdagsmenu, helt ned til 4 kuverter. Vælg hvor mange du vil bestille til. Du skal bestille senest onsdag kl 23.59 for at få leveret lørdag.
Du kan altid ændre i det bestilte antal ved at skrive eller ringe til os, dog senest onsdag kl 16.00.
Levering/afhentning
Vi leverer din Lørdagsmenu til din hoveddør om lørdagen i tidsrummet 8.30 - 15.00. Du behøver ikke at være hjemme, når vi leverer. Maden leveres i vores egne termokasser, der er pakket med is. Maden kan holde den rette temperatur i kassen frem til lørdag kl. 18.00. Termokasserne er engangsmateriale, vi skal derfor ikke have dem retur.
Vi har pr. 1. april etableret vores første samarbejde med mulighed for afhentning i SuperBrugsen i Fensmark. Det er nu muligt at hente din Lørdagsmenu her. I fremtiden vil det blive muligt at afhente i flere butikker fordelt på Sjælland.
Skal du have gæster til frokost? Intet problem, notér blot at menuen bedes leveres fx kl. 12.00.
Server!
Vores kokke har kombineret en herlig menu, der passer til årstiden. Hele menuen er færdigtilberedt. Du skal blot varme og anrette. Der følger udførlig vejledning med, og det hele tager maks 20 min., så du kan bruge tiden sammen med dine gæster i stedet for i køkkenet.
Koncept
Idéen med Lørdagsmenu.dk er, at det skal være nemt at bestille lækker mad, når du får gæster. I stedet for at bruge en hel dag på indkøb og efterfølgende madlavning, har vi gjort arbejdet for dig. Nu kan du bruge din tid på andre spændende ting og nyde dine gæster.