Who’s up for brownie?? – Altså hvem elsker ikke brownie? <3

Vi får en del henvendelser omkring vores desserter, kunderne elsker dem – og JA, de er hjemmelavede! Derfor kan vi også dele opskrifterne med jer og her kommer den første, som er på vores lækre brownie:

Ingredienser:
100 gram valnødder
250 gram mørk chokolade
135 gram smør
5 æg
380 gram sukker
65 gram mel
¼ tsk. Bagepulver
¼ tsk. Salt
2 spks. Kakao

Fremgangsmåde:
Bland først æg og sukker sammen. Chokolade og smør smeltes og blandes med æg og sukkermassen. Mel, bagepulver, salt og kakao sigtes i dejen. Til sidst blandes valnødder i og det hele blandes godt sammen.

Put dejen i en bageform (ca 20x25 cm) – smør formen først! bag kagen i 35 min, ved 170 grader.